Dyrk dine egne frugter og grøntsager og gør noget godt for miljøet samtidigt

Grøntsager der gror i haven
Dyrk dine egne frugter og grøntsager og gør noget godt for miljøet samtidigt
Henrik Andersen
-
24/03/2023
-

Det er vigtigt, at du så vidt muligt forsøger at skåne miljøet – og det kan du eksempelvis gøre ved at dyrke dine egne frugter og grøntsager i køkkenhaven eller i drivhuset. Her følger en række gode råd til, hvordan du kommer i gang med at dyrke dine egne grøntsager.

Sådan kommer du i gang

Det er ikke blot en spændende hobby at dyrke sine egne grøntsager og frugter – det kan også bidrage positivt til miljøet. Når du dyrker dine egne grøntsager, kan du reducere behovet for at transportere fødevarer fra udlandet, hvilket fører til udledning af CO2. Ofte er udenlandske grøntsager heller ikke dyrket under lige så strenge forhold.

Herudover er det nemmere at undgå madspild, når du dyrker dine egne grøntsager. Du behøver nemlig ikke at købe flere ad gangen, ligesom du gør, når du er i supermarkedet, og dermed er der ikke lige så stor sandsynlighed for, at du ikke får dem brugt. Du henter bare dine grøntsager i køkkenhaven eller drivhuset, når du har brug for dem.

Start med de nemme grøntsager

Du gør meget godt for miljøet, når du dyrker dine egne grøntsager. Men hvordan kommer man egentlig i gang? Det kan måske lyde som en overkommelig opgave, hvis du ikke har grønne fingre, eller hvis du bare ikke har prøvet kræfter med at dyrke dine egne grøntsager før. Det er dog slet ikke så svært, som det måske lyder.

Hvis du vil i gang med at dyrke dine egne grøntsager, skal du først og fremmest overveje, hvilke grøntsager du vil dyrke. Her kan det være en god idé at starte med de nemmeste som eksempelvis tomater, agurker, gulerødder og kartofler. Du kan også dyrke squash, hvis du har en kapilærkasse, som du kan få her.

Når du har fundet ud af, hvilke grøntsager du vil dyrke, kan du enten så frøene direkte i jorden eller starte med at så dem i potter, hvorefter du planter dem ud i køkkenhaven, når de er begyndt at spire. På den måde bliver det nemmere for planterne at blive store, og det er langt nemmere for dig, hvis du er nybegynder på området.

Copyright 2024 - Pilanto Aps